*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Investering

Aktiesparekonto

En Aktiesparekonto er til dig, som ønsker at investere dine frie midler i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser, der giver aktieindkomst, og få en lav beskatning af afkastet.

Kvinde smiler og ser på tablet

Hvad er en Aktiesparekonto?

Har du en Aktiesparekonto, betyder det, at du indsætter et beløb på en konto, hvorfra du investerer i aktier. Det er dermed en anden form for investering end gennem fx din pensionsordning, da der med en Aktiesparekonto er tale om investering af såkaldte frie midler. En Aktiesparekonto har et maksimalt indskud på 135.900 kroner DKK (2024).

Læs de mest stillede spørgsmål om aktiesparekontoen i vores Q&A om aktiesparekontoen

Fordele ved en Aktiesparekonto

Fordele ved at få en Aktiesparekonto hos Nykredit:

  • Du får mulighed for at investere i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser, der giver aktieindkomst med fuld fleksibilitet og lav beskatning.
  • Du betaler kun 17% i skat af afkast mod 27% eller 42%, når du investerer almindelig fri opsparing i aktier.
  • Du kan hurtigt og nemt sælge værdipapirerne og trække penge ud, hvis du får brug for dem.

Inden du investerer, skal du sikre dig, at aktieinvesteringerne passer til dig og din risikoprofil. Investering i aktier er forbundet med høj risiko. Du skal derfor se din investering i Aktiesparekontoen i sammenhæng med dine øvrige investeringer, så din andel af aktier ikke bliver for høj.

Du kan eventuelt vælge at investere i obligationer ved siden af, så din samlede risiko bliver reduceret. Prøv vores investeringsguide og se forslag til, hvordan du bør sammensætte din investering.

Ønsker du rådgivning, før du investerer, så kontakt din rådgiver i Nykredit eller ring på 70 10 90 10

Fakta
Oprettelse

En Aktiesparekonto kan oprettes af alle, som er fuldt skattepligtige i Danmark. Du kan kun oprette én Aktiesparekonto, og du kan ikke oprette den sammen med andre (fx din ægtefælle).

Indbetaling

Du må i 2024 maksimalt indbetale 135.900 kr. på Aktiesparekontoen.

Investering

Pengene på kontoen må kun investeres i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser, der giver aktieindkomst. Du bestemmer selv, hvilke du investerer i.

Udbetaling Du kan til enhver tid sælge værdipapirerne og hæve pengene fra kontoen. Du kan dog ikke være sikker på, at du har mulighed for at indbetale det samme beløb på et senere tidspunkt.
Beskatning

Afkast beskattes med 17% årligt efter lagermetoden. Nykredit opgør skatten og sørger for at afregne beløbet til Skattestyrelsen på dine vegne. Et eventuelt tab kan fremføres til modregning i fremtidige gevinster på aktiesparekontoen.

Afkastet påvirker ikke din årsopgørelse.

Lovgivning Aktiesparekontoen er en investeringsmulighed, som er opstået på baggrund af Aktiesparekontoloven. Læs loven her.

 

Priser og vilkår

Du betaler almindelig kurtage og depotgebyrer, når du handler aktier og aktiebaserede investeringsbeviser på Aktiesparekontoen. Handler du værdipapirer i udenlandsk valuta, betaler du en marginal til Nykredit for valutaveksling.

Se priser og vilkår her 

Hør mere om dine muligheder

Vil du høre mere om dine muligheder i Nykredit Bank? Så kontakt din rådgiver via MitNykredit Netbanken. Du kan også ringe til Kundeservice på 70 10 90 00 eller udfylde denne kontaktformular, så hører du fra os hurtigst muligt.

Kom godt videre