Spring til indhold
*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Privatøkonomi | 3 min

16.000 boligejere med F-kort-lån får nyt rentetillæg

16.000 boligejere i Totalkredit skal have refinansieret deres F-kort-lån 1. juli 2025. Det betyder, at lånet får et nyt rentetillæg.

Er du en af disse boligejere, er dit nuværende rentetillæg på enten 0,3% eller 0,4%, og vi forventer, at det stiger til 0,6%, når obligationerne skal sælges på auktion til investorer på de finansielle markeder.

F-kort-renten består af to dele

Rentetillægget på et F-kort-lån lægges til en markedsrente, og samlet udgør de den F-kort-rente, du som boligejer betaler – det kan du læse mere om i boksen nedenfor). Markedsrenten er en seksmåneders rente, den såkaldte CITA6-rente, og den styres af, hvordan investorerne på de finansielle markeder forventer, at renterne udvikler sig det kommende halve år.

Investorerne forventer, at Den Europæiske Centralbank sænker renten i den kommende tid, og det betyder, at CITA6-renten formentlig falder lidt fra det nuværende niveau. Læs mere i Totalkredits Renteudsigt (Totalkredit).

Hvis investorerne får ret i deres forventninger, vil boligejere med F-kort-lån få en lavere rente til sommer. For dig, der nu skal betale et lidt højere rentetillæg, forventes rentefaldet dog at blive lidt mindre. Du kan følge med i renteforventningerne her (Totalkredit).

 

Har du det rigtige lån?

”Hvis du er bekymret over risikoen for, at renten kan stige i fremtiden, bør du tale med din rådgiver. Der er mange muligheder for at få et lån med den renteprofil, du har det bedst med. Du har dog kun frem til udgangen af april, hvis du vil lægge dit lån om - fristen for at ændre lånet er nemlig 30. april 2025”, siger Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit.

Hvordan fastsættes renten på F-kort-lån? 

F-kort-renten består af to dele: 1) en seksmåneders markedsrente, CITA6, der udvikler sig i takt med udviklingen på de finansielle markeder, og 2) et rentetillæg, der fastsættes af finansielle investorer på auktion ved refinansiering. Samlet udgør de den rente, en boligejer betaler til de investorer, der ejer obligationen bag F-kort-lånet. Dertil kommer en bidragssats, der betales til Totalkredit.

Renten justeres automatisk hver 1. januar og 1. juli baseret på, hvad CITA6-renten er fire bankdage forinden, mens rentetillægget justeres, når obligationen, der finansierer F-kort-lånet, bliver refinansieret. Refinansieringen sker typisk ca. hvert tredje år.

Sune Malthe-Thagaard

Chefanalytiker i Totalkredit: Holder boligejerne opdateret om lånefinansiering ud fra det aktuelle renteniveau og relevante realkreditprodukter.

Relaterede Artikler