Prøv Energiberegneren og se din boligs potentiale
Hvad kan du spare ved at skifte varmekilde eller isolere dit hus? Og hvad betyder det for miljøet. Prøv Energiberegneren og få svaret med det samme.
Et godt energimærke har stor betydning for din boligs salgsværdi. Læs med her og få tre forslag til energirenoveringer, så du kan forbedre din boligs energimærke.
Et godt energimærke kan være afgørende, når du skal sælge dit hus, og ofte betyder et godt energimærke også en højere salgspris. Bo Halm Andersen, energikonsulent hos NRGi, giver her tre bud på energirenoveringer, der kan forbedre din boligs energiklasse.
Energimærkningsskalaen går fra A2020 til G, hvor A2020 er det mest energieffektive, og G er det mindst effektive. Huse med de bedste energimærkninger er kendetegnet ved at være godt isoleret og have helt tætte vinduer og døre. Hvis dine vinduer eller døre ikke holde ordentligt på varmen, er en udskiftning en god investering. Derudover vil de nye materialer også øge salgsværdien. En velisoleret bolig har også et lavere energiforbrug og er derfor billigere at bo i.
Hvis du er interesseret i at mindske varmetab i boligen men synes at udskiftning af døre, vinduer eller gulv er for stor en mundfuld, kan efterisolering være et udmærket alternativ. Der findes mange former for efterisolering, og det er individuelt, hvad der passer bedst til din bolig. Hulrumsisolering med sten-, papir- eller glasuldsgranulat i ydrevægge, isolering af skunker og lofter, montering af tætningslister ved døre og vinduer eller fugning omkring gulvpaneler er løsninger, der ikke er så omkostningstunge men som stadig kan være med til at holde på varmen.
Vil du i gang med at energirenovere din bolig? Så se eller gense vores webinar, hvor vi hjælper dig godt fra start.
Her kommer vi bl.a. ind på, hvilke forbedringsmuligheder der typisk gemmer sig i danske boliger, og hvordan du kan finansiere din energiforbedring.
Hvis du bruger elradiator eller et gammelt oliefyr som primær opvarmningskilde, kan det være en idé at skifte over til et mere energieffektivt alternativ. Det kan fx være en varmepumpe, hvis det passer til husets udformning og dit nuværende varmesystem.
En udskiftning til et mere energieffektivt varmesystem er det miljørigtige valg, og det er også positivt i forhold til energimærket. Selvom udskiftningen af varmekilden kan være en omkostningstung affære, har det et stort besparelsespotentiale på den lange bane.
Indtast din adresse i vores varmekildeberegner og se, hvad du kan spare ved at skifte til en varmepumpe.
Prøv Energiberegneren og se din boligs potentiale
Hvad kan du spare ved at skifte varmekilde eller isolere dit hus? Og hvad betyder det for miljøet. Prøv Energiberegneren og få svaret med det samme.
Bestil et Energitjek af din bolig
Med et Energitjek får du en energikonsulent fra NRGi ud og gennemgå din bolig, så du har et overblik over mulighederne for at energirenovere.
Lån til energiforbedring
Energirenover din bolig med et attraktivt lån. Du kan fx låne til udskiftning af vinduer, udskiftning af oliefyr, installation af varmepumpe, installation af solceller, ladestander til elbil og meget mere.
I Nykredit har vi besluttet, at det skal være nemmere at være grøn end at være ligeglad. Derfor tilbyder vi nu lån og løsninger til dig, der ønsker at bo, køre, renovere, investere og drive virksomhed på en bæredygtig måde.