Camilla og Martin: Energioptimering af drømmehuset
På en villavej i Hvidovre har familien Villadsen og Sørensen givet deres hus fra 1930’erne et tidssvarende ansigtsløft og samtidig energioptimeret.
31-årige Loui er både ”klimabekymret” og ”fortrøstningsfuld”. For selv om problemerne banker på døren, er der endnu meget, vi kan gøre. Selv har han valgt at leve sparsomt for at kunne investere sit overskud i virksomheder, der rykker på den grønne dagsorden. Drømmen er at kunne træde ud af hamsterhjulet tidligere, end samfundet foreskriver.
Seks kopper. Seks vinglas. Seks vandglas. En dåseåbner. Et rivejern. En øse. En øloplukker og tre elastikker.
To tandbørster. Et tøjstativ med 30 bøjler. En sofa. En madras på gulvet. En væghængt cykel. Syv bøger og et bord med en spirende avocadosten i et glas vand på.
Ja, og så er der ikke så forfærdeligt meget mere i den 50 kvadratmeter store Nørrebro-lejlighed, 31-årige Loui Lam bor i. Og sådan kan han allerbedst lide det.
”Jeg hader nips. Og det gælder alt, der er mindre end en vandmelon”, siger han smilende, da vi besøger ham i den toværelses lejlighed, han har boet i siden 2009. Møblerne, der har fået logi i hjemmet, har han langt hen ad vejen erhvervet sig brugt. Og på de blotlagte murstensvægge er der ikke én eneste hylde med udstillet affektionsværdi.
Loui Lam er nemlig ikke bare minimalist. Han har også fravristet sig et følelsesmæssigt bånd til ting og sager. Og så er han af den overbevisning, at vi køber og forbruger alt for meget. Mere end vi kan tillade os i en tid, hvor klimaforandringerne taler med stadig større bogstaver, og hvor der snart ikke er flere ressourcer at tære på.
”For mig at se er vores hovedløse forbrug verdens største problem. Vi skal simpelthen drosle ned”, siger han og fortæller, at han af den årsag lever på en ”sten”, hvilket giver mulighed for at investere de penge, han ikke bruger, der hvor de kan få en indflydelse.
Man kunne måske godt tænke, at ord som aktier, obligationer og børs var forbeholdt en verden fuld af mænd i slips og jakkesæt. Men i takt med at de fleste efterhånden er blevet bevidste om de miljø- og klimamæssige fordele i at tage cyklen frem for dieselbilen, sortere affaldet og minimere de lange flyrejser, har flere og flere også fået øjnene op for, hvordan vi i kraft af investeringer og pensionsopsparinger kan være med til at skubbe til den bæredygtige dagsorden.
Vi har mødt Loui Lam, der har taget turen ind i investeringsverdenen, til en snak om at tage ansvar – for sit klimaaftryk og det liv, man drømmer om at leve.
Når man bevæger sig rundt i Loui Lams lille, nøgne lejlighed på Nørrebro, kunne man måske forledes til at tro, at han altid har levet en klimabevidst munketilværelse. Men det er faktisk ikke noget, der har mere end et par håndfulde år på bagen.
Han er egentlig uddannet murer og har tidligere brugt en masse tid på roning. Men da det blev for hårdt at stable sten og okse rundt på Bagsværd Sø, besluttede han sig for at læse videre til bygningskonstruktør. Og det var her, han første gang stiftede bekendtskab med investeringsverdenen.
”Jeg voksede op med nogle rigtige flipper-forældre, der tidligere boede i et kollektiv ude i Hvalsø, hvor vi kom rigtig meget. Og da jeg var ung og lovende, ville jeg under ingen omstændigheder gå i deres fodspor. I stedet havde jeg en ambition om, at jeg skulle ud og tjene en hel masse penge, så jeg kunne få fingre i nogle af alle de ting, de gamle ikke fandt værdi i”, fortæller han, mens han koger vand til kaffe i en gryde i køkkenet.
”Så med ønsket om at skulle ud og make it, begyndte jeg at investere sådan lidt random. Jeg tror, at jeg kørte 350 kroner ind om måneden, og hver gang der stod 1.000 kroner, købte jeg et eller andet tilfældigt”, siger han.
Loui Lam investerede på traditionel vis, til han under sin specialeskrivning stødte på en fyr, der introducerede ham for livsfilosofien FIRE, der står for Financial Independence and Early Retirement. En bevægelse, der bekender sig til at skrue ned for forbruget for at kunne investere sig til det, den ser som det mest værdifulde i livet: tid.
Og ud af et halvt års specialeskrivning, brugte han mere eller mindre tre måneder på at studere bevægelsens tanker om meningen med livet og workload.
”Jeg var helt hooked. Først stødte jeg på en fyr, der går under navnet Mr. Money Moustache, og senere er Jacob Lund Fisker kommet til – en dansker, bosat i USA – som går mere ekstremt til værks”, siger han, sætter sig i en stol i stuen og hælder en kop kaffe op.
Læs mere om Louis bæredygtige investeringer på Politikens hjemmeside her.
På en villavej i Hvidovre har familien Villadsen og Sørensen givet deres hus fra 1930’erne et tidssvarende ansigtsløft og samtidig energioptimeret.