Vil du spærre dit Visa/Dankort?
Får du brug for at spærre dit Visa/Dankort, kan du ringe til Nykredit i vores åbningstider på tlf. 70 10 90 00 eller ringe direkte til Nets på tlf. 44 89 29 29 uanset tidspunkt på døgnet.
Et Visa/Dankort er et internationalt betalingskort, der kan anvendes i stort set alle fysiske forretninger eller til online handel i hele verden.
Med et Visa/Dankort skal du ikke bekymre dig om, hvilke beløb der står i kø til at blive hævet på din konto. Køb trækkes ofte med det samme eller inden for et par dag. Det gør det let at følge forbruget på din konto.
Visa/Dankort er til dig, der ønsker et betalingskort, du kan bruge både i Danmark og i udlandet. Du kan bruge dit Visa/Dankort til at betale for varer eller tjenesteydelser i Danmark og udlandet i både fysiske og online forretninger, der tager imod Dankort og/eller Visa – kig efter Visa/Dankort logoet, hvis du er i tvivl.
Et Visa/Dankort erstatter dit almindelige Dankort, så du kun behøver ét kort til din daglige økonomi og dine rejser. Du kan bruge Visa/Dankort i over 150 lande og i næsten 1 million pengeautomater. Vi anbefaler dog altid at have to kort med på rejse, hvis dit kort skulle blive stjålet, spærret eller for beskadiget til brug. Læs fx om Mastercard Gold og dets rejsefordele.
Du bestiller et kort ved at ringe til os på 70 10 90 00 eller ved at skrive til os.
Du kan hæve op til 15.000 kroner om dagen i Nykredits pengeautomater. Du kan hæve 15.000 kroner mellem kl. 9.00 - 18.00 på hverdage og 6.000 kroner på alle andre tidspunkter.
Du kan hæve op til 2.000 kroner i andre pengeinstitutters hæveautomater i Danmark.
Du kan maksimalt hæve 3.100 kroner på dit Visa/Dankort om dagen, hvis du befinder dig i udlandet. Her kan du ligeledes kun hæve eller købe for maksimalt 30.000 kroner på dit Visa/Dankort i udlandet per løbende 7 dage.
Det er gratis at hæve i "Kontanten", som ligger flere steder i landet, mens det koster et mindre gebyr at hæve i andre bankers automater og i udlandet. Se, hvor du kan hæve kontanter her
Får du brug for at spærre dit Visa/Dankort, kan du ringe til Nykredit i vores åbningstider på tlf. 70 10 90 00 eller ringe direkte til Nets på tlf. 44 89 29 29 uanset tidspunkt på døgnet.
Som kunde i Nykredit kan du betale med Apple Pay og Google Pay. Så slipper du for at have kort eller kontanter med dig, når du handler. Du betaler bare med din telefon. Bruger du Apple Pay kan du også betale med dit Apple Watch.
Med Apple Pay og Google Pay har du altid dit betalingskort lige ved hånden. Det er dit digitale kort til smartphone, som findes i din præinstallerede Wallet. Apple Pay og Google Pay kan du bruge både i Danmark og i udlandet, når du betaler i butikker eller på nettet.
Du kan benytte et af dine egne fotos til at skabe et personligt Visa/Dankort. Har du allerede et Visa/Dankort i Nykredit, beholder du din nuværende pinkode. Det første kort med individuelt design er gratis. Ønsker du flere kort med individuelt design, kan du blive opkrævet gebyr for efterfølgende kort - se "Prisliste for kort" længere nede på siden.
Et Visa/Dankort er personligt og må kun benyttes af dig. Når du modtager kortet, skal du straks sikre dig, at informationerne på kortet er korrekte, huske PIN-koden (evt. ved brug af en PIN-kode husker) hvis den er fremsendt ved samme lejlighed og herefter bortskaffe brevet med PIN-koden på forsvarlig vis. Kortet er fra starten tilmeldt 3D Secure, som bruges til nethandel – det sikrer dig imod misbrug af dit Visa/Dankort.
Vil du høre mere om dine muligheder i Nykredit Bank? Så kontakt din rådgiver via netbanken. Du kan også ringe til Kundeservice på 70 10 90 00 eller udfylde denne kontaktformular, så hører du fra os hurtigst muligt.
Dit Visa/Dankort er fra februar 2021 produceret i 85% genbrugsplast. Vi arbejder nemlig målrettet på at understøtte den grønne omstilling – også når det gælder betalingskort.
Få et overblik over, hvilken hæve- og betalingsgrænse der er på dit kort. Du ser hæve- og betalingsgrænserne på sidste side i dokumentet.