Konti

Iværksætterkonto

Hvis du har en drøm om i fremtiden at blive selvstændig, giver en iværksætterkonto dig mulighed for at få en økonomisk fordel, når du vælger at starte din egen virksomhed.

Mulighed for økonomiske fordele ved opstart af egen virksomhed

Hvis du drømmer om at blive selvstændig, så gør drømmen til virkelighed!
Hos Nykredit sørger vi for, at du får en økonomisk fordel. Vi hjælper dig med at oprette en iværksætterkonto, som er berettiget til dig, der betaler topskat i Danmark. Med en iværksætterkonto får du et fradragsbeløb på helt op til 52% for de indbetalinger, du overfører til iværksætterkontoen.

Hvem kan oprette en Iværksætterkonto?

  • Du skal være fuldt skattepligtig i Danmark og ikke have nået folkepensionsalderen.
  • Du skal i indkomståret have haft almindelig lønindtægt eller have haft overskud eller lønindtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed indtil fem år efter etableringen af selvstændig virksomhed.

Etablering af virksomhed

Der gælder også særlige regler for, hvordan og hvornår du som iværksætter skal etablere din virksomhed. Etableringen skal blandt andet være sket senest ved udgangen af det indkomstår, hvor du når folkepensionsalderen.

Ligeledes kan selvstændige oprette og indskyde en iværksætterkonto til og med det 4. år efter virksomheden er etableret.

Hvor meget kan du indbetale til kontoen om året?

Indbetalingen på iværksætterkontoen skal minimum udgøre 5.000 kr. og maksimum 60% af din nettolønindtægt for et indkomstår. Du kan dog altid indbetale op til 250.000 kr. årligt. Vær opmærksom på, at der kan være andre grænser, hvis du samtidig har en Etableringskonto.

Iværksætterkonto eller Etableringskonto?

Det er en god idé, at du sætter dig ind i forskelle på de to typer af konti, inden du vælger, hvilken der er den rette for dig. Selvom målet er det samme: nemlig at etablere egen virksomhed. Så er din nuværende situation med til at afgøre, om iværksætterkontoen eller etableringskontoen er den rette for dig.

Indbetalinger på en Iværksætterkonto kan trækkes fra i din personlige indkomst og kan på den måde være med til at reducere en eventuel topskat. Betaler du ikke topskat, kan en Etableringskonto være mere relevant for dig. Indbetalinger på en Etableringskonto kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst.

Renten på en Iværksætterkonto

Renten er variabel og tilskrives årligt.
Du kan se den aktuelle rentesats her

Bliv kontaktet

Hør mere om dine muligheder

Vil du høre mere om dine muligheder i Nykredit Bank? Så kontakt din rådgiver via netbanken. Du kan også ringe til Kundeservice på 70 10 90 00 eller udfylde denne kontaktformular, så hører du fra os hurtigst muligt.