Fastrente+ er et lån, hvor du kender renten i hele lånets løbetid, og hvor du kan få afdragsfrihed i op til 30 år.
Lånet er især relevant for dig, hvis du allerede har en stor opsparing i din bolig og fx ønsker at spare mere op til pensionen eller ønsker at blive boende i din bolig mange år endnu.
Læs mere om, hvorvidt lånet er relevant for dig her:
Fastrente+ giver dig økonomisk tryghed
Med Fastrente+ opnår du tryghed for at kunne få mere end 10 års afdragsfrihed. Til gengæld er lånet dyrere end tilsvarende lån med fast rente, da udbetalingskursen er lavere og bidraget højere.
Du kan selv prøve at beregne dine muligheder for 30 års afdragsfrihed her.
Med Fastrente+ får du:
- Mulighed for afdragsfrihed i op til 30 år i din helårsbolig, når restgælden på lånet er under 60% af din boligs værdi.
- Mulighed for at låne op til 75% af din boligs værdi. Når lånet er over 60% af boligens værdi, skal du betale afdrag på lånet.
- En fast rente i hele lånets løbetid, så ydelsen ikke ændrer sig, når renterne gør.
- Et fleksibelt lån med mulighed for at justere løbetid og afdrag hvert kvartal.
- Et lån med en restgæld, du skal indfri ved lånets udløb.
Mulighed for tilkøb af fastkursaftale
Når du optager lånet, kan du tilkøbe en Fastkursaftale, hvor du låser obligationskursen på dit lån til en aftalt kurs på et aftalt tidspunkt. Din rådgiver kan vejlede dig om, hvilke fordele og ulemper der er ved de enkelte låntyper og ved at låse kursen fast.