Realkreditlån

F-kort

F-kort er til dig, der gerne vil optage et fleksibelt lån. F-kort renten er variabel og fastsættes hvert halve år. Læs om dine muligheder med F-kort her.

F-kort lån er til dig, som gerne vil have et fleksibelt lån. Med et F-Kort lån, får du en variabel F-kort rente, som fastsættes hvert halve år. Med et F-kort lån har du muligheden for selv at justere løbetid på dit lån – Det kan være 5, 10, eller 20 år. Eller du kan vælge en løbetid helt op til 30 år med et F-kort lån. Derudover har du også ved hvert kvartal muligheden for at til- og fravælge afdragsfrihed. Med et F-kort lån er der automatisk en lavere ydelse ved en lav rente, og en højere ydelse ved en højere rente. Du skal derfor være indstillet på, at ydelsen stiger, hvis renten stiger.

Hvad er et F-kort lån?

Et F-kort lån er fleksibelt og til dig som gerne vil have mulighed for at justere i det. Du skal dog være opmærksom på, at der både er fordele og ulemper ved alle lån. Det er derfor vigtigt at optage et lån, som er tilpasset din økonomi og dine ønsker.

Med F-Kort får du:

  • En variabel rente og dermed en lavere ydelse i forhold til et fastforrentet lån på optagelsestidspunktet
  • Hurtig tilpasning af ydelsen ved rentefald - hver 6. måned
  • Mulighed for at vælge afdragsfrihed i op til 10 år
  • Mulighed for at til- og fravælge afdragsfrihed hvert kvartal – dog maksimalt 10 år i alt
  • Mulighed for at ændre løbetiden hvert kvartal – dog maksimalt 30 år

Hvordan bliver renten fastsat?

Renten på F-kort bliver tilpasset to gange årligt - 1. januar og 1. juli. Det sker på baggrund af 6-måneders CITA + et tillæg til ejerne af obligationerne.

Tillægget til CITA-renten er nødvendigt for at sikre, at investorer opnår en samlet rente, som gør det interessant at købe obligationerne i forhold til den risiko, der er ved investeringen. Tillægget (og renten) går direkte til ejerne af obligationerne.

Fakta
Låntype Variabelt forrentet obligationslån
Rente

Renten på lånet bliver reguleret to gange om året – den 1. januar og den 1. juli. Renten bliver fastlagt på baggrund af referencerenten CITA6 plus et rentetillæg. Ved refinansiering fastsættes nyt rentetillæg med udgangspunkt i det aktuelle renteniveau.

Renten kan blive lavere end 0%. 

Refinansiering Lånet refinansieres, når obligationerne bag lånet udløber. Løbetiden på obligationerne bestemmes af Nykredit og kan være mellem 1-10 år. Du betaler et kursfradrag, når lånet refinansieres.
Terminer pr. år 4
Løbetid 1-30 år
Afdragsfrihed Mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år i lånets løbetid. Du kan frit vælge hvornår, du vil bruge afdragsfriheden.
Indfrielse F-kort er inkonverterbart og kan indfries ved opkøb af de bagvedliggende obligationer til markedskurs. Det betyder, at indfrielsesbeløbet kan være større end lånets restgæld. Du kan dog altid opsige lånet til kurs 100 med to måneders varsel i forbindelse med refinansiering.
Friværdibeskyttelse F-kort giver ingen beskyttelse af friværdien ved rentestigninger, fordi kursen på F-kort kun falder i ringe omfang, hvis renten stiger.
Udbetaling ved kurs over 100 Hvis kursen på lånet i dit lånetilbud er over 100, og du også får lånet udbetalt til en kurs over 100, vil kursgevinsten være skattepligtig. Du kan modregne låneomkostninger i kursgevinsten.
Priser og vilkår

Bliv kontaktet

Hør mere om dine muligheder

Vil du høre mere om dine muligheder i Nykredit Bank? Så kontakt din rådgiver via netbanken. Du kan også ringe til Kundeservice på 70 10 90 00 eller udfylde denne kontaktformular, så hører du fra os hurtigst muligt.

BoligGO – når bolighandlen skal gå stærkt

BoligGO er for dig, som har fundet den rigtige bolig og er klar til at give et bud.

Med BoligGO kan du få et møde med en rådgiver inden for en time, og du får besked om dine muligheder for at låne, inden for max 24 timer efter du har sendt os de relevante dokumenter.

BoligGO kan pt. kun bruges til ejerboliger og sommerhuse.

Aktuelt

Nyttige links