I omegnen af hver fjerde dansker investerer i værdipapirer. Men hvor meget har de investeret? Og hvem er de? Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit, nørder statistik i denne artikel, hvor du blandt andet finder svaret på, hvor meget andre på din alder har investeret.
Hver voksen dansker har i gennemsnit godt 250.000 kr. stående på en kontant konto. Men med mindre pengene skal bruges inden for de næste tre år, er det ofte ikke en god strategi. Over tid er renten, du får ved at have pengene stående på kontoen, sjældent højere end inflationen – og det betyder, at pengene mister værdi.
Selvom der er meget stor forskel på, hvem der har pengene på kontoen, hvor det ofte er de større summer hos seniorerne, ændrer det ifølge Jeanette Kølbek ikke på, at det ofte bedre betaler sig at investere pengene.
”Sætter man 100.000 kr. på en konto, og får i gennemsnit 1% i rente, over en femårig periode, vil man have 105.100 kr. før skat. Til sammenligning vil man have 127.600 kr. før skat, hvis pengene var investeret med et årligt afkast på 5% efter omkostninger. Altså en forskel på 22.500 kr. - og som udgangspunkt tilstrækkeligt til, at ens opsparing ikke er blevet mindre værd grundet inflationen”, siger Jeanette Kølbek.
Kilde: Danmarks Statistik (DST).
Angiver, hvor meget de forskellige aldersgrupper, i gennemsnit, har investeret af frie midler i børsnoterede aktier, obligationer og investeringsforeninger på tværs af danske pengeinstitutter og handelsplatforme. Dataene er baseret på seneste tal fra Danmarks Statistik fra 2023.
Ikke overraskende viser grafen her, at de yngre grupper har mindre investeret, end de ældre.
”Det er helt naturligt, da yngre mennesker først skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet og ofte vælger at bruge deres penge på at købe deres første bolig, i stedet for at investere i værdipapirer. Efterhånden som tiden går, bliver man mere etableret i sit job, og de faste udgifter kan falde - for eksempel på grund af lavere boliggæld eller fordi børnene flytter hjemmefra - hvilket kan frigøre nogle penge. Alt dette gør, at man med tiden ofte får bedre mulighed for at spare flere penge op.”, lyder det fra formueeksperten.
Særligt i de yngre aldersgrupper ses en markant stigning i den investerede formue. Fx stiger den med 85% fra aldersgruppen 18-29 år til 30-39 år. Og 90 procent i aldersgruppen 30-39 år til 40-49 år.
”Der er stigninger gennem alle aldersgrupper, men det aftager lidt. Dog øges stigningerne igen fra aldersgruppen 70-79 år til 80-89, hvilket kan skyldes, at mange i 80 års alderen vælger at sælge boligen, og dermed får frigjort en større sum penge fra salget, som kan investeres”, siger Jeanette Kølbek.
Kilde: Danmarks Statistik (DST).
Angiver den gennemsnitlige fordeling af forskellige aktivgrupper pr. person inden for de forskellige aldersgrupper. Dataene er baseret på seneste tal fra Danmarks Statistik fra 2023.
Ser vi lidt nærmere på, hvordan fordelingen er blandt aktivtyperne, så er det investering i enkelte aktier, der fylder mest i porteføljerne på tværs af alle aldersgrupperne. Det er stærkt efterfulgt af investeringsforeningerne og investeringsplejeløsninger, som de senere år har vundet større indpas hos de danske private investorer. Det er nemlig en nem måde at opnå stor risikospredning – og så slipper man for at skulle håndtere skatten selv.
Enkelte obligationer fylder en lille andel på tværs af alle aldersgrupper, og det kan skyldes, at disse aktivtyper er mere komplekse at handle.
”Vil man investere i enkeltobligationer kræver det, at man har en vis forståelse for renteudviklingen, pålydende rente, varigheden, effektiv rente og meget mere. Derudover kan handel med enkeltobligationer, som fx stats- og realkreditobligationer, være mere vanskeligt at håndtere skattemæssigt. Skattestyrelsen beregner nemlig ikke skattepligtige avancer på obligationer, hvorfor man selv skal beregne avancen, når man sælger en obligation, eller når obligationen bliver udtrukket”, siger Jeanette Kølbek
Mange vælger derfor at købe en investeringsforening med obligationer, eller blandende puljer, hvor obligationer også indgår – her indberettes alt nemlig automatisk til Skattestyrelsen.
Læs mere om vores obligationsforeninger og blandende investeringsforeninger her
”Selvom det kan være mere vanskeligt at håndtere og forstå nogle investeringsaktiver fremfor andre, er det altid min anbefaling, at man løbende får gennemgået sine investeringer og tager stilling til, om man har den rette risikoprofil og investeringshorisont. For årene går, og med de kursstigninger, vi har set, særligt for aktierne, er det meget almindeligt, at de ubevidst fylder meget mere i porteføljerne for private investorer, end hvad der oprindelig var hensigten”, siger Jeanette Kølbek.
Har man en blandet investeringsforening, fx en balancefond eller investeringsplejeløsning for fx Investeringskonto Fri eller Privat Porteføljepleje, vil der løbende ske en justering af andelen af aktiver som fx aktier og obligationer. På den måde undgår man at påtager sig mere risiko end det, der var aftalt i forhold til ens risikovillighed.
Kontakt din rådgiver, hvis du har behov for at gennemgå dine investeringer – klik her.
Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.
Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.
