*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Investeringsmarkeder | 3 min

Løbende månedsinvesteringer – fordi det er (meget) svært at time markedet

Det er en gammelkendt sandhed, at selv ikke de mest erfarne investorer kan time placering af midler i aktier og obligationer bedre end aber, med mindre man har intern viden. Det faktum underbygges gang på gang i tests. Det er – med andre ord – stort set umuligt at time markedet, og det er blandt andet derfor, en månedlig investeringsopsparing er en rigtig god løsning.

Nykredit

Det er umuligt med sikkerhed at vide, hvornår de finansielle markeder stiger eller falder, og dermed umuligt at planlægge det optimale tidspunkt at investere pengene. Derfor kan det ifølge Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit, være en god idé at investere løbende, i stedet for at investere et større beløb på én gang.

”Et engelsk udtryk lyder, ”Time in the market beats timing the market”, hvilket betyder, at det er bedre kontinuerligt at være investeret end at jagte højere afkast ved at spekulere i markedsudsving.. Det kan man fx gøre med en månedsopsparing som Investeringskonto Fri, som investerer pengene løbende i takt med, at man har likviditet til det. Sparer man i stedet for op på kontoen, for på et senere tidspunkt at investere pengene på én gang, har man dels været længere tid ude af markedet, men man risikerer også at købe stort ind inden et kursfald”, siger Jeanette Kølbek.

Omvendt kan man jo også være heldig at købe stort ind inden en kursstigning. Det er dog ifølge Jeanette Kølbek de færreste, som formår det, fordi de store kursstigninger historisk set er sket i kølevandet af et kraftigt kursfald.

”I den situation er mange investorer meget påpasselige med at investere, fordi de står i orkanens øje og lige har set, hvor meget kurserne kan falde. I bagklogskabens klare lys er det nemt efterfølgende at se, at man skulle have gjort det - men frygten for yderligere fald afholder de fleste fra at gøre det”, siger Jeanette Kølbek.

Investerer man penge hver måned, i stedet for at gøre det på én gang, kan man altså udligne store kursudsving, og gøre sig mindre følsom overfor det, idet man løbende køber ind, både når kurserne er høje, lave og derimellem.

Ulempen er, at man så ikke opnår afkast af hele det investerede beløb, hvis markedet starter med at stige – men omvendt taber man heller ikke penge på hele det investerede beløb, hvis markedet starter med at falde.

Eksempel

Beregningen nedenfor viser, at man vil opnå et afkast på hhv. 12,96%, 10,54% og 8,11% i risikoprofilerne høj, middel og lav risiko, hvis man med Investeringskonto Fri i 32 måneder havde investeret 100 kr. om måneden.

Investeringskonto Fri med høj risiko

Hver måned investeres 100 kr. i 32 måneder. Det havde givet et afkast på 12,96%.

Der investeres 3.200 kr. i første måned. Det havde givet et afkast på 7,63%.

Investeringskonto Fri med middel risiko

Hver måned investeres 100 kr. i 32 måneder. Det havde givet et afkast på 10,54%.

Der investeres 3.200 kr. i første måned. Det havde givet et afkast på 4,89%.

Investeringskonto Fri med lav risiko

Hver måned investeres 100 kr. i 32 måneder. Det havde givet et afkast på 8,11%.

Der investeres 3.200 kr. i første måned. Det havde givet et afkast på 2,31%.

Valgte man derimod at investere 3.200 kr. den første måned, havde afkastene været mindre, nemlig 7,63%, 4,89% og 2,31% i en 32 måneders periode.

”Grunden til, at en månedsopsparing er mere attraktiv i dette eksempel, er, at markedet starter med kursfald, hvorfor et større investeret beløb rammer hårdere, end mindre og løbende investeringer. Omvendt vil det have været bedre at investere 3.200 kr. på en gang i første måned, hvis markedet var stigende efterfølgende. Men - det er som sagt meget svært at spå om fremtidig kursudvikling”, slutter Jeanette Kølbek.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Model.Name photo

Jeanette Kølbek

Formueekspert

Jeanette er ekspert i privatøkonomi og forbrugertrends inden for opsparing, pension og investering. Hun navigerer danskerne sikkert gennem det privatøkonomiske landskab, så de ved at optimere deres formue kan opnå finansiel tryghed gennem hele livet.

Relaterede Artikler

Artikel Investeringsmarkeder
13. september, 2024

ECB: Ny rentenedsættelse, men kun vage løfter om fremtiden

Helt som ventet blev torsdagens møde i den europæiske centralbank brugt til at levere en nedsættelse af indskudsrenten på et 0,25 procentpoint fra 3,75% til 3,5%. Der kom kun vage signaler om fremtiden.
Artikel Investeringsmarkeder
10. september, 2024

Danskerne er vilde med danske aktier – det kan koste afkast

Danskerne foretrækker danske aktier. I hvert fald viser en opgørelse, at danskernes porteføljer i gennemsnit har en stor overvægt af danske aktier. Den fordeling bør man dog genoverveje, hvis man ikke ønsker at gå glip af afkast.
Artikel Investeringsmarkeder
9. september, 2024

USA: Jobvæksten stiger i august, men juni/juli nedrevideres

USA's beskæftigelse steg i august med 142.000 personer. Det var lidt under forventningen om jobvækst på 165.000, men en pæn stigning fra 89.000 i juli (revideret ned fra 114.000). Jobrapporten rokker ikke ved Nykredits forventning om rentenedsættelse på 0,25 procentpoint 18. september.