*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Investeringsmarkeder | 4 min

Back to school – dit overblik over sommeren 2024

Urolige markeder, blandede nøgletal, blandede signaler fra centralbankerne, fornyet uro i Mellemøsten og drama i amerikansk politik. Nykredits analytikere giver dig her et overblik over sommerens vigtigste begivenheder med betydning for dig som investor.

Nykredit

Markedsudvikling

Ferieperioden har markedsmæssigt været præget af bekymring. AI-temaet blev tidligt i juli ramt af begyndende tvivl, om hvorvidt de høje forventninger kan indfris. Det ledte til store udsving i særligt Magnifient-7-aktier og Nasdaq. Siden tog vækstbekymringerne til sidst i juli, og det medvirkede i et tyndt marked til en betydelig reprisning, foranlediget af bl.a. Federal Reserve og Bank of Japan, som igen medvirkede til stor stigning i volumen og kraftig repositionering i markedet (fx via afvikling af yen carry trades) med store fald i aktier og i lange renter d. 5. august.

Nøgletal

De økonomiske nøgletal har været blandede. BNP (Q2) overraskede i både USA og eurozonen positivt, men siden har flere nøgletal været til den bløde side. Det gælder fx PMI for eurozonen (indkøbschefernes vurdering af den økonomiske situation), ISM for fremstillingssektoren (amerikanske indkøbschefers syn på fremstillings- og servicesektoren) og beskæftigelse/arbejdsløshed i juli i USA. De amerikanske tal medvirkede til at skabe recessionsfrygt, som blev udløsende for den voldsomme uro, der ramte markederne tidligt i august. Vi vurderer ikke, at der er særlig meget i nøgletallene, der understøtter den grad af bekymring for særligt det amerikanske opsving, som markedsbevægelserne har indikeret.

Pengepolitik

Centralbankerne har sendt blandede signaler. Den Europæiske Centralbank, ECB, holdt i juli kortene tæt til kroppen og sendte ganske få signaler til markedet. I USA var Federal Reserve mere åben og indikerede, at går tingene som ventet, sænkes renten i september. Bank of Japan leverede en lidt højere renteforhøjelse end ventet sidst i juli og medvirkede på den måde til at skabe uro om yennen.

Politik

Politisk har der været gang i den i USA. Både med attentatet på Trump og Bidens tilbagetrækning. Med Kamala Harris’ præsidentkandidatur har demokraternes kampagne fået ny luft. Økonomisk er Harris en tand mere progressiv end Biden.

Mellemøsten har set fornyet uro med nye angreb mellem Israel/Hizbollah/Iran – dog uden særligt aftryk på olieprisen.

Fransk valg gav venstrefløjssejr, men Macron holder tilsyneladende fast i kontrollen.

Investor Insights indhold er alene udarbejdet til information og inspiration, og omtale af lande, selskaber og/eller fonde skal derfor ikke betragtes som en investeringsanbefaling. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Vær desuden opmærksom på, at Investor Insights indhold ofte tager udgangspunkt i, hvad der aktuelt sker på markederne eller i samfundet, så bemærk altid datoen inden du eventuelt reagerer.

Model.Name photo

Frederik Engholm

Chefstrateg i Nykredit

Ekspert i global økonomi, politik og markeder. Oversætter globale begivenheder til danskerne og viser, hvordan de navigerer sikkert gennem kapitalmarkedernes konstante turbulens.

Relaterede Artikler

Artikel Investeringsmarkeder
13. september, 2024

ECB: Ny rentenedsættelse, men kun vage løfter om fremtiden

Helt som ventet blev torsdagens møde i den europæiske centralbank brugt til at levere en nedsættelse af indskudsrenten på et 0,25 procentpoint fra 3,75% til 3,5%. Der kom kun vage signaler om fremtiden.
Artikel Investeringsmarkeder
10. september, 2024

Danskerne er vilde med danske aktier – det kan koste afkast

Danskerne foretrækker danske aktier. I hvert fald viser en opgørelse, at danskernes porteføljer i gennemsnit har en stor overvægt af danske aktier. Den fordeling bør man dog genoverveje, hvis man ikke ønsker at gå glip af afkast.
Artikel Investeringsmarkeder
9. september, 2024

USA: Jobvæksten stiger i august, men juni/juli nedrevideres

USA's beskæftigelse steg i august med 142.000 personer. Det var lidt under forventningen om jobvækst på 165.000, men en pæn stigning fra 89.000 i juli (revideret ned fra 114.000). Jobrapporten rokker ikke ved Nykredits forventning om rentenedsættelse på 0,25 procentpoint 18. september.