Kort & betalingsmuligheder

Udenlandske betalinger for private

Hvad skal du være opmærksom på, hvis du modtager eller afsender en overførsel til eller fra udlandet?

Betalinger til udlandet

Hvis du ønsker at overføre et beløb til udlandet, skal du kende betalingsmodtagers banks SWIFT/BIC-adresse og betalingsmodtagers IBAN-kontonummer eller kontonummer. I alle EU-lande samt en del andre lande skal kontonummeret indtastes som et IBAN-kontonummer. Der beregnes et ekstra gebyr, hvis IBAN-kontonummer mangler, hvor det er påkrævet (et IBAN-kontonummer består af både bogstaver og tal og skal tastes uden mellemrum). Du kan få IBAN oplyst hos beløbsmodtager.

Læs mere om IBAN her.

Har du brug for hjælp til at oprette en betaling til udlandet i MitNykredit Privat (Netbanken), kan du finde yderligere informationer i denne guide.

En udenlandsk overførsel er uigenkaldelig. Det er derfor en forudsætning, at modtager og modtagers pengeinstitut accepterer en eventuel tilbagekaldelse. Der vil ofte være ekstra gebyrer, udover Nykredits gebyrer, fra modtagers pengeinstitut, når en overførsel forsøges at blive tilbagekaldt. Her er det dig som tilbagekalder, der skal betale. Se Nykredits prisliste her.

Gebyrer fra udenlandske banker kender Nykredit ikke på forhånd, og Nykredit har ingen indflydelse på dem. Eventuelle udenlandske omkostninger afregnes sammen med returneringen.

Her finder du forklaringer på de forskellige typer af overførsler, som du kan udføre via MitNykredit Privat:

  • Standard Overførsel. Beløbet stilles til rådighed for modtagers pengeinstitut to internationale bankdage efter ekspeditionsdagen. Hertil kommer eventuelle valørdage beregnet af de involverede pengeinstitutter.
  • SEPA Overførsel. Din betaling bliver automatisk udført som en SEPA-betaling, når disse forudsætninger er opfyldt:
    • Betalingen er i euro
    • Afsender betaler indenlandske omkostninger, og modtager betaler udenlandske omkostninger
    • Modtagers kontonummer er udfyldt med et korrekt IBAN-nummer
    • Modtagers bankforbindelse er udfyldt med korrekt SWIFT-adresse/BIC
    • Betalingen er til et af EU-medlemslandene eller Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein
  • Ekspres Overførsel. Beløbet stilles til rådighed for modtagers pengeinstitut en international bankdag efter ekspeditionsdagen. Euro, amerikanske dollar og canadiske dollar stilles dog til rådighed samme dag.

Følgende lande har særlige krav til en betaling:

Fuldt navn og adresse på endelig modtager påkrævet i følgende lande

  • Australien
  • New Zealand
  • Canada
  • Singapore

Fuldt IBAN-kontonummer

  • Sverige
  • England

Clearings-kode/BSB-code: et sekscifret tal, der bruges som vigtig supplering til SWIFT-adressen eller modtagerbankens navne- og adresseoplysninger. Har du fået oplyst en clearingskode, skal du indtaste den i feltet ”Clearingskode” i MitNykredit. Dette er obligatorisk for følgende lande:

  • Australien
  • New Zealand
  • Canada

Clearingskode kan også være angivet som:

  • BSB code
  • Fedwire code
  • ABA code
  • Routing number
  • Branch code
  • Sort code
  • BLZ code

Det er vigtigt, at koden angives i feltet for ”Clearings-kode” og ikke i feltet ”Besked til Nykredit", da betalingen ellers vil blive behandlet manuelt, hvilket kan forsinke afsendelsen af betalingen.

Følgende angives i feltet ”Besked til Nykredit”:

Formålskode er obligatorisk at angive for betalinger til nedenstående lande. Du kan selv finde den relevante kode og angive den i overførsel.

 

Bemærk, at privatpersoner ikke må modtage eller afsende CNH-betalinger, da disse kun benyttes af erhvervskunder, der handler med Hong Kong eller Kina.

Betalinger fra udlandet

Når du skal modtage en betaling fra udlandet, skal du altid oplyse:

Nykredit indsætter beløbet på din konto så snart vi modtager betalingen, og du vil kunne se den i MitNykredit (Netbanken) med det samme.

Nykredit har ikke mulighed for at spore en betaling, der er på vej til dig fra udlandet. Hvis du afventer en betaling fra udlandet, som du mener er forsinket, er det eneste du kan gøre at kontakte afsender, som skal kontakte sin bank og derigennem efterlyse betalingen.

FAQ - Udenlandske Betalinger

Hvordan foretager jeg en overførsel til udlandet?
Hvad skal jeg være særlig opmærksom på, så min overførsel ikke afvises?

Bemærk: Skriv kun relevant information til modtager. Som fx modtager referencenr, bookingnr., invoice-nr. m.m. Skriv gerne på engelsk. Irrelevant tekst kan forsinke og i værste fald føre til en afvisning af betalingen.

  • Fuldt navn og adresse på endelig modtager (beneficiary) er påkrævet i følgende lande:
    • Australien, New Zealand, Canada og Singapore.
  • Fuldt IBAN-nummer:
    • Sverige og England

Følgende angives i feltet ”Besked til Nykredit”:

Hvad koster en udenlandsk overførsel?
  • Prisen for en udenlandsk overførsel afhænger af hvilken betalingstype, der overføres
  • Nykredit tager som udgangspunkt en transaktionspris for overførslen samt et fradrag af valutakursen
  • SEPA-betalinger er billigere end de betalinger, der defineres som standard og ekspres. Der kan kun sendes en SEPA-betaling, hvis alle kravene er opfyldt. Se kravene i vores guide: Guide-overførsel-til-udlandet-i-netbanken.pdf. 
  • Se priser for privatkunder her. 
  • Skal du foretage en betaling i anden valuta end DKK, skal du betale en noteringskurs. Se noteringskurser her: Valutakurser - noteringskurser
  • Nykredits omkostninger fratrækkes betalingen med det samme. Bankerne i udlandet kan fratrække deres gebyrer, inden betalingen indsættes hos modtager. Nykredit kender ikke disse gebyrer på forhånd, og har ingen indflydelse på disse.
  • Ved forsøg på tilbagekaldelse, ændring eller forespørgsel på betalingen, er der altid gebyrer både i Nykredit og i udlandet. Se prisliste for detaljer: Privat og Erhverv.
Hvor finder jeg kursen, hvis jeg betaler i en anden valuta end DKK?
  • Vejledende noteringskurser inkl. marginal kan ses på: Valutakurser - noteringskurser (nykredit.dk). Vær opmærksom på, at disse kurser er vejledende, og at de kan skifte flere gange i løbet af dagen.
  • Ved overførsler via MitNykredit vil du få oplyst en anslået kursværdi på baggrund af den aktuelle middelkurs. Den aktuelle middelkurs er kursen midt imellem købs- og slagskurs af valutaen. Det endelige afregningsbeløb vil altid først fremgå handelsnotaen.
Hvornår er min betaling fremme hos modtager?
  • En standardbetaling vil typisk være fremme hos modtagerbank 2-5 bankdage efter afsendelse
  • En ekspresbetaling vil typisk være fremme hos modtagerbank samme dag eller næste bankdag.
  • Nykredit kan ikke garantere, hvornår beløbet indsættes på modtagers konto, da dette er afhængig af modtagerbankens proces. Ofte vil forsinkelser skyldes fejl i indtastede oplysninger eller interne processer hos bankerne i udlandet.
Kan jeg tilbagekalde en udenlandsk overførsel?
  • En udenlandsk betaling er som udgangspunkt uigenkaldelig. Nykredit kan derfor aldrig garantere tilbagekaldelse.
  • Der vil altid være gebyr forbundet med forsøg på tilbagekaldelse jf. prislisten. Ofte er der øvrige omkostninger forbundet udlandet, som ikke kan defineres på forhånd, da disse afhænger af de forskellige banker i udlandet.
  • Det er ikke Nykredit der bestemmer, hvor hurtigt en betaling returneres fra udlandet. Hvis det lykkedes at tilbagekalde betalingen, tager det i gennemsnit 14 dage, før beløbet er retur på kontoen.
Hvordan slettes en fremtidig overførsel?
  • Hvis en betaling er lagt ind i MitNykredit (Netbanken) som en kommende betaling, skal du selv slette betalingen under kommende betalinger i netbanken. Det kan gøres indtil dagen før betalingsdagen. Herefter anses betalingen som gennemført og kan kun forsøges tilbagekaldt mod gebyr, jf. prisliste for Privat og for Erhverv.
Hvornår modtager jeg min overførsel som er afsendt fra udlandet?
  • Beløbet indsættes direkte på din konto, som du kan tilgå via MitNykredit (Netbanken). Nykredit kan ikke se betalingen tidligere end du selv kan se betalingen i MitNykredit.
  • Hvis du afventer en betaling fra udlandet, som du mener er forsinket, er det eneste du kan gøre at kontakte afsenderen. Det er banken i udlandet der styrer, hvornår de afsender betalingen.
Hvilke vilkår gælder i øvrigt for betalinger til og fra udlandet?
  • Dette kan du læse mere om her.