Vi sænker renten
Nationalbanken har sat renten ned, og det gør vi også i Nykredit. Se her, hvad det betyder for dig som kunde.
Billigere at låne penge
Uanset om du er privat- eller erhvervskunde hos os i Nykredit, kan du nu se frem til, at det bliver billigere for dig at låne penge. Efter Nationalbankens rentenedsættelse har vi nemlig besluttet at sænke renten tilsvarende med 0,25 procentpoint på en række lån.
Det betyder bl.a., at renten på BoligLån Køb, som bruges til at finansiere ny bolig, bliver endnu lavere. Det gælder for både nuværende og kommende kunder. Renten på BoligLån Køb svarer efter BoligRabat* til en årlig rente på 4,00%, og dermed bliver det billigere for fx førstegangskøbere at låne.
”Jeg er glad for, at vi med rentenedsættelsen kan give en håndsrækning til bl.a. nye boligejere ved at tilbyde en attraktiv, lav rente på banklån til at finansiere bolig. Vi tilbyder samme rente til alle kunder, uanset hvem de er, og hvor i landet de bor. Den ekstra luft, det kan give, kan være kærkommen i et budget, der i forvejen ofte er stramt, når man køber bolig for første gang”, siger koncerndirektør Tonny Thierry Andersen.
Rentesænkningen på 0,25 procentpoint gælder også for andelsboligkøbere. For Andelsboliglån 1000 kan man efter BoligRabat* få en rente svarende til 4,15% om året, hvis man foruden boliglån har Nykredit som daglig bank.
Renten sænkes også på en række andre lån, som derved bliver billigere. De nye rentesatser på lån gælder fra 23. september 2024, og du kan finde dem her:
Jeg er glad for, at vi med rentenedsættelsen kan give en håndsrækning til bl.a. nye boligejere ved at tilbyde en attraktiv, lav rente på banklån til at finansiere bolig.
Stadig attraktiv rente på indlån
Nationalbankens rentenedsættelse medfører også, at vi har valgt at sænke renten med 0,25 procentpoint på en række indlånskonti til både privat- og erhvervskunder. Vi tilbyder dog fortsat en attraktiv rente på 0,75% om året til alle privatkunder og på mindst 1,25% om året, hvis du har samlet din økonomi og din boligfinansiering i Nykredit.
"I Nykredit Bank var vi den første bank, der gik bort fra de negative renter, da Nationalbanken satte renten op i sommeren 2022. Vi har efterfølgende hævet indlånsrenterne seks gange for vores privatkunder og vælger nu igen at følge Nationalbanken ved at sætte renten ned for både ind- og udlån. Vi fulgte også Nationalbanken i juni. Det synes jeg, er det rigtige at gøre i en foreningsejet bank som Nykredit Bank”, forklarer Tonny Thierry Andersen.
Renteændringerne på indlånskonti gælder fra 12. november 2024. Du kan se de nye rentesatser her:
Du hører snart fra os
Er du kunde, hører du nærmere fra os via din netbank eller e-Boks. Har du spørgsmål, er du – som altid – meget velkommen til at kontakte os på 70 10 90 00 eller udfylde vores Nykredit Bank-kontaktformular.
*BoligRabat er 0,20% om året af restgælden på lånet og gælder foreløbig til og med 2027.
Det betaler du for et BoligLån Køb
Samlet lånebeløb 500.000 kr. Pålydende rente (variabel) 4,20%. Debitorrente (variabel) 4,27%. ÅOP 4,55%. Ydelse 1. kalenderår før skat pr. md. 2.522 kr. Samlet beløb, som skal betales tilbage, 908.090 kr. Samlede kreditomkostninger 408.090 kr. Rente- og provisionsomkostninger 392.265 kr. Oprettelsesomkostninger til banken 6.500 kr. Tinglysningsomkostninger 9.325 kr. Løbetid 30 år. 360 ydelser. Betaling kvartalsvis. Sikkerhedsstillelse: Der forudsættes udstedelse af nyt ejerpantebrev, der dækker det fulde beløb. Afdragsform annuitetslån.