Spring til indhold
*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Bolig
Artikel Bolig | 3 min

Husejer: Sådan minimerer du risikoen for vandskader og oversvømmelser

Hvad gør du ved skybrud og regnvand i din bolig – og hvad burde du gøre? Se, hvordan du sikrer din bolig mod de stigende mængder regn, og læs, hvad du bør gøre allerede i dag for at undgå vandskader. 

Nykredit

Lav din egen analyse

Heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at komme af med vandet. Men det er vigtigt, at du er klar over, hvor problemet stammer fra. Det første du skal gøre er at lave en mini-analyse af din bolig. Find ud af, hvor den største trussel kommer fra. Er det især regnvand og skybrud, der er problemet? Er det forhøjet grundvand? Eller ligger boligen et sted, hvor stormflod eller oversvømmede åer kan presse vandet ind mod boligen?

Ligger boligen i en lavning, har du nok allerede oplevet, at vandet løber ned mod boligen og kan give problemer. Har du kælder, har du måske oplevet at vandet trænger ind fra ydermuren, hvis det ikke bliver ledt væk, eller at vandet kommer op gennem kloakken.

Højt grundvand bliver typisk også et problem ved øgede nedbørsmængder, da vandet ikke kan sive ned og væk i jorden. Bliver vandet presset ind fra havet, eller går den lokale å over sine bredder, skal I typisk have gang i kommunale løsninger, da det ikke bare er et enkelt hus, der er udsat, men hele boligkvarterer eller byer.

Led vandet væk – uden det koster dig en krone

Der findes mange gode råd og løsninger, der kan lede vandet væk og holde din bolig tør. Omfangsdræn er en yderst effektiv løsning, men også dyr. Du kan undersøge, om en faskine kan være den rigtige løsning for din bolig, eller om du skal have gang i løsninger i selve afløbene. Det kan være højvandslukke eller tilbageløbsstop, der forhindrer spildevand i at løbe fra kloakken og ud i kælderen.

Du kan overveje grønne løsninger som regnvandsbede og de grønne sedumtage, der kan optage regnvand. De kommer dog til kort ved store regnmængder.

Men det allerbedste sted at starte er noget, du selv kan gøre, og som ikke koster en krone: Rens dine tagrender, tagbrønde og nedløbsrør, og sørg for, at de er vedligeholdte, rengjorte og sidder korrekt. Der er intet som en rengjort tagrende, der kan lede vandet væk fra din bolig. Samtidig kan en overfyldt tagrende eller et nedløbsrør, der sidder skævt, sende vandet i frit løb direkte ind mod husmuren. Tagrendens og nedløbsrørets tilstand kan være forskellen mellem en våd og tør kælder.

Sådan kan du blive forsikret

I Nykredit arbejder vi sammen med Privatsikring, der kan give dig et godt tilbud på en husforsikring, hvor du kan tilvælge en udvidet vandskade-dækning. Udvidet vandskade sikrer dit hus endnu bedre, hvis uheldet er ude i form af skader efter regn eller fygesne, der trænger ind i huset, skader efter kloak- og grundvand, der stiger op i huset efter længere tids regn, eller skader efter vand, der drypper eller siver fra synlige rør.

Det er nemt at booke et møde med Privatsikring – og vi vil gerne hjælpe dig. Udfyld kontaktformularen, så ringer vi, så hurtigt vi kan.

Hør mere om dine muligheder


Udfyld vores formular, så hører du fra os hurtigst muligt.
Felter markeret med * er obligatoriske

Er du allerede kunde i Nykredit?
0/512

Du kan altid trække dit samtykke tilbage på kundeservice@nykredit.dk og læse mere om behandlingen af dine personoplysninger her.