3 gode råd
- Familierelationer er vigtigere end penge.
- Tal testamente med en advokat
- Vælg konfliktmægling frem for retssager.
Arv kan splitte selv velfungerende familier ad. Læs, hvordan du bedst forebygger arvestridigheder.
Det er en stressende og svær tid, når et familiemedlem går bort.
Der er mange praktiske ting at forholde sig til, og når spørgsmålet om arv pludselig kommer på banen, kan det sætte følelserne i kog – og det er uanset, om der er store pengesummer involveret eller arvestykker med høj affektionsværdi.
Selv arvestykker uden nogen form for værdi kan pludseligt skabe splid, hvis de efterladte føler, at fordelingen er urimelig eller uforståelig.
Familieadvokater rundt omkring i landet er nogle af dem, der ofte bliver inddraget, når arvesagerne allerede er gået i hårdknude.
Men det er sjældent anbefalelsesværdigt at løse arvestridigheder i en retssal. Der er andre måder, der er langt bedre, hvis du vil bevare de gode relationer i familien.
Samtidig er der meget, du selv kan gøre for at forebygge arvestridigheder.
Alle der efterlader sig en positiv formue, bør undersøge, hvordan man er stillet ved død. Måske er man fint dækket ind med arvelovens regler, der automatisk fordeler halvdelen til ægtefællen og den anden halvdel til lige deling blandt børnene.
Det er dog ofte en stor gave for de efterladte, at man har lavet et testamente. Ikke mindst fordi, at dét at kende afdødes ønsker, mindsker risikoen for stridigheder blandt arvingerne.
Nykredits samarbejdspartner TestaViva står klar til at hjælpe dig med de juridiske dokumenter angående testamente, så du undgår arvestridigheder. Læs mere her.
Det er ikke sikkert, at man kan undgå det – men et godt råd er at gøre tydeligt rede for, hvordan man ønsker, at de efterladte ejendele skal fordeles, og hvis man gør tydelig forskel, forklare hvad baggrunden er for det.
Det er naturligvis bedst at testamentets ordlyd ikke kommer helt bag på arvingerne. Især hvis der står ting, som kan føles uretfærdigt. At have en åben dialog om det i tide kan gøre, at du efterlader de bedste betingelser for dine efterladte.