Spring til indhold
*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Bolig | 4 min

Fast rente og 30 års afdragsfrihed

Drømmer du om et realkreditlån, der kan tilpasses dit liv, i stedet for at du skal tilpasse dit liv til dit lån? Det får du med lånet Fastrente+.

Nykredit

Lånet Fastrente+ er fra Totalkredit og er et 30-årigt lån med en fast rente, hvor du samtidig kan få afdragsfrihed i op til 30 år.

Lånet er ideelt for dig, der vil forsøde økonomien som pensionist eller ønsker at optimere din formue.

”Fastrente+ er fx til dem, der har få år til pension, og som måske gerne vil afdrage nu og her, men som nemt og trygt vil kunne vælge afdragsfrihed til, når de går på pension. Det er også optimalt, hvis man i forvejen har en pæn friværdi, og fremover gerne vil bruge sine penge på andet end opsparing i boligen, uanset om det er til investering, selvforkælelse eller gaver” siger Jeanette Kølbek, der er formueekspert i Nykredit.

Tre gode grunde til at vælge Fastrente+

  1. Fastrente+ giver stor tryghed. Du får ikke bare trygheden i at kende renten i 30 år. Du er også sikret afdragsfrihed i alle årene uden først at skulle omlægge dit lån og kreditvurderes på ny, når restgælden højst er 60 % af boligens værdi.
  2. Fastrente+ giver stor fleksibilitet. I løbet af den 30-årige periode, kan du undervejs slå afdragene til og fra mod et gebyr, når restgælden højst er 60 % af boligens værdi. De mange års afdragsfrihed betyder, at du har større tryghed for at kunne blive boende i din bolig, så længe du ønsker.
  3. Fastrente+ giver dig frihed. Du holder dine faste udgifter nede og har større frihed til at vælge at stoppe med at arbejde, investere i andet end din bolig, eller bruge pengene, som du har lyst.

Få flere fakta om Fastrente+ lånet her

Fastrente+ giver ro i maven

At vælge fast rente på sit realkreditlån har været en af de helt store trends i 2020, og med god grund. Det giver ro i maven at kende renten. Og det gælder også Fastrente+.

”Den helt klare fordel, du får ved at vælge et Fastrente+-lån, er tryghed. Vi oplever, at trygheden om boligrenten er meget vigtig for boligejerne. I 2020 var omtrent fire ud af fem lån, som vi gav i Totalkredit, med fast rente,” forklarer Sune Malthe-Thagaard.

Og lige nu kan du sikre dig en meget lav rente, som du som boligejer vil få glæde af i al den tid, du har lånet.

Du kan selv prøve at beregne dine muligheder for 30 års afdragsfrihed her.

Den helt klare fordel, du får ved at vælge et Fastrente+-lån, er tryghed.
Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit

Du skal ikke på samme måde bevise, at du har råd til at afdrage

Der er også en ekstra tryghed i, at du med Fastrente+ får frihed i budgettet, uden at du skal lægge lånet om hvert 10. år for at få afdragsfrihed. Det er både dyrt og uden garanti for, at renten er lige så lav, når lånet skal lægges om.

”Man skal altid igennem en individuel kreditvurdering, når man skal godkendes til et lån. Det skal man naturligvis også på Fastrente+. En fordel ved dette lån er bl.a., at hvis man allerede er gået på pension, så behøver man ikke på samme måde at bevise, at man har råd til at afdrage på lånet, så længe at belåningen altså ikke overstiger 60 %,” forklarer Jeanette Kølbek.

Vidste du?

Rigtig mange danskere har friværdi nok til at få et Fastrente+-lån med afdragsfrihed. Ca. hver fjerde boligejer med lån i Totalkredit har en gæld, der maksimalt er 60 procent af boligens værdi.

Skab friværdi, mens du fortsat arbejder

Fastrente+ kræver en god portion friværdi. Du kan optage lånet på et beløb op til 75 procent af boligens værdi, men du kan først slå afdragsfriheden til, når gælden er kommet under 60 procent af boligens værdi.

”Hvis du ikke har nok friværdi nu, så planlæg gerne at få afdraget, så du har muligheden for afdragsfrihed, når du rammer pensionsalderen,” siger Jeanette Kølbek.

Det skal du huske

Lyder Fastrente+ som noget for dig, er der enkelte ting, du skal vide. Et afdragsfrit lån er generelt dyrere end et lån, hvor du som boligejer afdrager løbende

”30 års afdragsfrihed er dyrere sammenlignet med lån med kun 10 års afdragsfrihed. Så du skal vælge det, hvis du ønsker at gøre brug af alle 30 års afdragsfrihed – eller i hvert fald mange af årene. Ellers skal du overveje andre lånetyper” siger Jeanette Kølbek.

Samtidig skal du huske, at hvis du ikke afdrager på lånet i de 30 år, og derfor ikke er gældfri, når lånet udløber, skal du betale hele restgælden tilbage, når lånet udløber – eventuelt ved at sælge huset eller omlægge lånet.

Nysgerrig på Fastrente+ lånet? Kontakt os her

Vil du gerne høre mere om dine muligheder for at få et Fastrente+ lån? Så klik på den blå knap, udfyld vores kontaktformular, og du bliver kontaktet af en rådgiver hurtigst muligt.

Relaterede Artikler