Boligkøb

Hvad er et realkreditlån?

Et realkreditlån er et lån, der er sikret i fast ejendom og finansieret ved at udstede og sælge realkreditobligationer.

En af fordelene ved realkreditlån er, at renten og bidraget typisk sammenlagt er noget lavere end renten på lån, som ikke er baseret på realkreditobligationer.

Sådan fungerer realkredit

Du får et realkreditlån i et realkreditinstitut – via dit pengeinstitut. Som sikkerhed for lånet tager realkreditinstituttet pant i din bolig.

I modsætning til banklån har realkreditlån en direkte sammenhæng med obligationer. Renten på dit realkreditlån fastlægges nemlig ud fra udbud og efterspørgsel på de finansielle markeder, hvor renten er den betaling, investorerne skal have for deres investering i obligationerne.

Lidt forenklet kan man sige, at hvis der er mange penge i omløb, er der færre, der har brug for at låne penge – og flere, der har penge tilovers, som de gerne vil investere/placere. Jo større efterspørgslen er efter at investere/placere penge, desto lavere bliver renten på dit realkreditlån.

Hvis der omvendt ikke er så mange penge i omløb, er der flere, der har brug for at låne penge – og færre, der har penge tilovers, de gerne vil investere/placere. Her gælder derfor det modsatte: Jo mindre efterspørgslen er efter at investere/placere penge, desto højere bliver renten på dit realkreditlån.

Valgmuligheder ved optagelse af realkreditlån

Når du skal optage et realkreditlån, bliver du stillet over for nogle valg. Du skal fx vælge, om du vil have fast eller variabel rente, og om du vil afdrage på lånet med det samme eller tage nogle år med afdragsfrihed. Der er fordele og ulemper, uanset hvad du vælger.

Fast rente er mere sikker, for så kender du renten i hele lånets løbetid.

Variabel rente er som regel billigere, når du optager lånet, men fordi renten ikke er låst, risikerer du, at den stiger til et højere niveau end den faste rente, du kunne have fået.

Hvis du ikke betaler afdrag, kan du reducere dine månedlige udgifter i en periode, fordi du så kun betaler renter. Men før eller siden skal du betale lånet tilbage, og så kommer du til at betale mere hver måned, fordi du nu har kortere tid til at betale det samme beløb.

Vi tilbyder

Du kan se alle realkreditlån i Nykredit her: Realkreditlån i Nykredit. Men vi anbefaler, at du kontakter din rådgiver i netbanken til en snak om dine muligheder.

Har du ikke en rådgiver kan du ringe til os på 70 10 90 00 eller udfylde vores kontaktformular nedenfor, så vender vi retur til dig hurtigst muligt.

Jeg er allerede kunde

Hvis du allerede er kunde, anbefaler vi, at du kontakter Nykredit via din netbank.

* = Påkrævet

Jeg er boligejer

Vær opmærksom på, at Nykredit iht. MiFID lovgivning kan være forpligtet til at logge dialoger. Du kan finde mere information i Basisaftalen på nykredit.dk.

Kom godt videre