Renteforventninger skal ikke styre lånevalg
Du skal ikke vælge typen af realkreditlån på baggrund af renteforventninger, da forventninger netop er meget usikre. Der er ingen, som kan forudsige renterne for hele den periode, som dit lån løber over.
Når du vælger lån, bør du derfor tænke nøje over
- hvor meget renterisiko du har temperament til
- hvor meget luft du har i din privatøkonomi
- hvor længe du forventer at bo i din bolig
Renteforventningerne kan du bruge til at blive klogere på, hvad der sker i verdensøkonomien, og hvad det kan komme til at betyde for dit boliglån. Det kan du tage med i dine overvejelser - men prognoser bør ikke styre, hvilket lån du vælger.