Er du boligejer, eller bliver du det inden for de næste par år, skal du til at vænne dig til et helt nyt boligskattesystem.
Der er mange nye ord og vigtige datoer. Nykredits boligøkonom Mira Lie Nielsen giver dig her en lynguide til de nye boligskatter.
I 2001 valgte man fra politisk side at indføre et skattestop på boliger ved at lade ejendomsvurderinger fra 2001 være grundlaget for det, som hedder ejendomsværdiskatten. Når mange boligejere alligevel har oplevet stigninger i skatten på ejendom, skyldes det, at ejendomsskatten – også kaldet grundskylden – har kunnet stige i perioden. Nu kommer der nye offentlige grund- og ejendomsvurderinger, og skattestoppet er forlænget til udgangen af 2023. Derfor er det nødvendigt at finde et nyt system.
Boligskatten vil fortsat bestå af en ejendomsværdiskat og en ejendomsskat (også kaldet grundskyld). Grundskylden vil fra 2024 være en del af forskudsopgørelsen, som ejendomsværdiskatten er i dag. Det betyder, at du fremover slipper for girokortene fra kommunen og kan se din samlede boligskat i din skattemappe, når du er logget ind på www.skat.dk. Med de nye boligskatter vinker vi endegyldigt farvel til skattestoppet på ejendomsværdiskatten og stigningsbegrænsningen på grundskylden. Fra 2024 vil boligskatten stige, når boligen bliver mere værd, og omvendt falde, hvis boligen falder i værdi.
De nye ejendomsvurderinger har været en del længere undervejs end planlagt. Men per 12. september 2023 har de fleste boligejere modtaget en ny offentlig grund- og ejendomsvurdering. Nogle boliger er mere komplekse at vurdere end andre, og de mest komplekse boliger modtager sidst en ny vurdering. De nye ejendomsvurderinger er relevante for alle boligejere, da de danner grundlag for den fremtidige beskatning.
Lyt og læs: Podcast og artikel om, hvad den nye boligskat betyder for dig.
Mere end 90 procent af boligejerne kan forvente at få en ejendoms- og/eller grundvurdering, der er højere end den nuværende. Vurderingerne ventes at stige mest i og omkring de største byer med hovedstadsområdet i front. Der er store regionale forskelle, og i nogle dele af landet er der faktisk udsigt til, at vurderingerne vil blive lavere end de nuværende.
Mens vurderingerne kommer til at stige mange steder i landet, bliver boligskattesatserne til gengæld sænket. Det kommer til at betyde, at selvom mange boliger får en højere vurdering, så forventes det stadig, at fire ud af fem boligejere skal betale mindre i skat med det nye system. De får dermed en skattelettelse. Den resterende femtedel får en skatterabat, der sikrer, at de ikke kommer til at betale mere i 2024 med det nye system, end de ville have gjort med en videreførelse af det gamle system med de nye offentlige vurderinger. Fire ud af fem får altså en reduceret skat i 2024 i forhold til 2023, og ingen kommer til at betale mere end under nuværende regler videreført til 2024. Det betyder, at der i 2024 er en samlet skattelettelse på ca. 10 mia. kr. til landets boligejere.
Ca. 715.000 boligejere har betalt for meget i skat i perioden fra 2011 til 2020 på grund af for høje ejendoms- og grundvurderinger. Det forventes, at disse boligejere får tilbagebetalt et samlet beløb på ca. 14 mia. kr. i forlængelse af, at de får en ny ejendomsvurdering. Der kommer et brev med afgørelse af, om man er berettiget til kompensation efter tilbagebetalingsordningen. Såfremt man er berettiget til kompensation, udbetales beløbet til NemKonto efter ca. 5 måneder efter modtagelse af afgørelsen. Størstedelen af de boligejere, der får penge tilbage, ejer eller har ejet et hus uden for landets største byer eller et sommerhus. Kompensationen udbetales fordelt efter periode og andel for ejerskabet af en given bolig.
Vil du læse mere om boligskat og ejendomsvurderinger, så besøg vores tema-side: Nye boligskatter og ejendomsvurderinger
Alle boligejere får enten skattelettelse eller skatterabat ved overgangen til de nye regler. Men hvorfor nu det, og hvad er egentlig hvad?