Skab værdi for dine kunder med Value Proposition Canvas
Succesfulde virksomheder er i stand til at skabe værditilbud, der sælger - og som er fuldt integreret i en forretningsmodel, der virker. Få gode råd til, hvordan du skaber mest mulig værdi for dine kunder.
Introduktion til Value Proposition Canvas
Er du nogensinde blevet frustreret over forretningsmøder, der bestod af endeløse diskussioner, anelser og intuitioner fremfor kendsgerninger? Har du været med til dyre produktlanceringer, der blev til det rene ingenting - eller er du blevet skuffet over en god idé, der endte i fiasko? Så vil du sandsynligvis kunne se fordelene i at arbejde med lærredet Value Proposition Canvas, som er omdrejningspunktet for bogen Value Proposition Design.
Lærredet hjælper dig og dit team med at skabe værdi for din kunde. Lærredet gør virksomhedens værditilbud synlige. Og når disse bliver mere konkrete, er de også nemmere at diskutere og arbejde med.
Hvad får du ud af det?
Udbyttet af at arbejde med konceptet i Value Proposition Canvas er blandt andet:
- Dyb kundeforståelse
- Forståelse for mønstrene i værdiskabelse
- Optimering af erfaringer og kompetencer i virksomheden
- At undgå at spilde tid og ressourcer på idéer, der ikke virker
- Fælles sprog og referenceramme for arbejdet med strategi og forretningsudvikling
- Større viden om at designe, teste og levere det, som kunderne efterspørger
Du kan prøve at lave din egen Value Proposition Canvas, ved at hente denne øvelse-skabelon.