Artikel
Erhverv
|
4 min
Nyt projekt skal fremme grøn omstilling i ejendomsbranchen
Vidste du, at bygge- og ejendomsbranchen står for ca. 30 % af det danske CO2-udslip? Eller at alle Danmarks bygninger står for ca. 40 % af det danske energiforbrug? Men den gode nyhed er, at branchen er klar på at gøre noget ved det – og Forenet Kredit og Nykredit er med.
Brancheforeningen EjendomDanmark har netop offentliggjort, at de sparker gang i et 2-årigt projekt med fokus på, hvordan ejendomsbranchen kan gennemgå en bæredygtig omstilling. For hvordan kommer man i gang med den grønne omstilling, når man enten ejer, administrerer eller drifter ejendomme? Det skal det nye projekt hjælpe med at skabe overblik over, så de mange aktører i ejendomsbranchen kan forstå de mange krav, men også hvilke muligheder, grøn omstilling byder på.
Projektet vil støtte ejendomsbranchens omstilling ved dels at guide en gruppe virksomheder gennem et uddannelsesforløb, dels ved at udvikle en læringsplatform, der bliver tilgængelig for hele branchen ved projektets udløb.
Hvorfor er det vigtigt for Nykredit? Fordi ejendomsbranchen står for 24 % af vores udlånsportefølje og 21 % af vores udlånsporteføljes CO2-aftryk. Og som Danmarks samfundsansvarlige finansielle virksomhed vil vi selvfølgelig gerne hjælpe med at omstille og udvikle ejendomsbranchen. Samtidig vil vi synliggøre overfor ejendomskunder, at de kan tænke os ind som en strategisk sparringspartner, når der skal udvikles planer for grøn omstilling.
Som første konkrete tiltag lægger Nykredit lokaler til en kick off-konference d. 5. september i Glaskuben i København, hvor blandt andet koncerndirektør for Banking, Tonny Thierry Andersen, vil holde oplæg. Konferencen vil desuden live-streames til lokationer i Odense og Aarhus.
Udover rådgivning og sparring af kompetente rådgivere, så kan du i Nykredit få adgang til en række fordele, der kan hjælpe dig og din virksomhed med den grønne omstilling. Få en virksomhed med fokus på ESG og den grønne omstilling