Spring til indhold
*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Erhverv | 3 min

Nyt unikt partnerskab: Rambøll og Nykredit går sammen om at accelerere den grønne omstilling

Samarbejdet mellem Rambøll og Nykredit skal gøre det nemmere og mere smidigt for ejendomsbranchen at foretage grønne investeringer i ejendomme. Vejen frem er finansiering og bæredygtighedsrådgivning i én samlet løsning.

Nykredit

Ejendomme er en vigtig brik, når det kommer til at reducere CO2-udledningen i Danmark. Derfor går Danmarks største rådgivervirksomhed, Rambøll, og Danmark største udlåner, Nykredit, nu sammen om at gøre det nemmere for ejendomsbranchen at foretage grønne investeringer i både nye og eksisterende ejendomme i Danmark. Som ejendomskunde kan du få gavn af Rambølls rådgivning om klima- og energioptimering af ejendomme, og Nykredit kan bidrage med finansieringsløsninger til omstillingen.

Det er første gang i Danmark at man ser denne type partnerskab, hvor omdrejningspunktet er fælles løsninger til den danske ejendomsbranche med formålet om at accelerere den grønne omstilling. For Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør i Nykredit, giver det mening, at det netop er Nykredit, der går forrest:

"Vi har alle en opgave i at bidrage til den grønne omstilling, og bygninger står i dag for ca. 40 procent af Danmarks energiforbrug"
Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør i Nykredit

”Nykredit er ejet af en forening af kunder – og derfor er det en vigtig del af vores DNA at gøre noget for det samfund, vi er en del af og bidrage til at skabe et grønnere Danmark. Vi har alle en opgave i at bidrage til den grønne omstilling, og bygninger står i dag for ca. 40 procent af Danmarks energiforbrug. Derfor har vi som landets største udlåner til boliger en særlig interesse i at understøtte den grønne omstilling i ejendomsbranchen bedst muligt,” udtaler Tonny Thierry Andersen.

Ib Enevoldsen, administrerende direktør for Rambøll i Danmark, forklarer, at vi ikke kan komme udenom at se på vores boliger, når det kommer til at reducere CO2-aftrykket i Danmark, da det er i boligerne, at en stor del af danskernes energiforbrug finder sted.

"Med det bagtæppe er der et indlysende behov for at nytænke løsningsmodeller og samarbejder, der kan accelerere den bæredygtige omstilling for ejendomsbranchen"
Ib Enevoldsen, administrerende direktør for Rambøll i Danmark

”Samtidig har vi udsigt til en massiv udbygning af den eksisterende bygningsmasse i Danmark. Med det bagtæppe er der et indlysende behov for at nytænke løsningsmodeller og samarbejder, der kan accelerere den bæredygtige omstilling for ejendomsbranchen. Derfor har vi indgået partnerskab med Nykredit,” siger Ib Enevoldsen.

Som en del af partnerskabet sætter Nykredit og Rambøll også fokus på gensidig kompetenceudvikling af deres medarbejdere. Både for at sikre, at kundedialogen sker med den nødvendige faglighed og for at styrke samarbejdsrelationer på tværs af virksomhederne.

Vil du høre mere om, hvad vi kan gøre for dig?

Om Rambøll

Rambøll er en global arkitekt-, ingeniør- og rådgivningsvirksomhed, som blev grundlagt i Danmark i 1945. Rambølls 17.000 eksperter skaber bæredygtige løsninger inden for byggeri, transport, vand, miljø, arkitektur og landskab, energi samt managementrådgivning. Rambøll kombinerer lokal erfaring med global viden over hele verden for at skabe bæredygtige byer og samfund.

Relaterede Artikler