Handel med udlandet

Udenlandske betalinger for erhvervskunder

Handler du i åben regning? Eller leverer du varer og ydelser til udlandet og stoler på, at der bliver betalt for varen?

Betalinger til udlandet

Clean Payments er rene betalinger, som betyder, at der ikke gælder særlige betingelser for betalingen, fx krav om fremvisning af et dokument. Betalingerne bliver benyttet, når afsender og modtager har tillid til hinanden.

Der anvendes overførsler som betalingsform i forbindelse med Clean Payments. Når du ønsker at få overført et beløb fra udlandet til din konto i Nykredit Bank, skal afsender have oplysninger om:

  • Dit IBAN-kontonummer, som findes i MitNykredit Erhverv på posteringsoversigten under fanebladeft 'Kontovilkår'
  • Nykredit Banks SWIFT-adresse/BIC, som er NYKBDKKK

Du finder dit IBAN-nummer i mitNykredit på din posteringsoversigt og under fanebladet, Kontovilkår.

Betalinger til udlandet

Her ser du en oversigt over de forskellige typer af overførsler, og hvor lang tid der går, før modtagers bank får beløbet.

  • Standardoverførsel - beløbet stilles til rådighed for modtagers pengeinstitut to internationale bankdage efter ekspeditionsdagen. Hertil kommer eventuelle valørdage beregnet af de involverede pengeinstitutter.
  • Ekspresoverførsel - beløbet stilles til rådighed for modtagers pengeinstitut en international bankdag efter ekspeditionsdagen. Euro, amerikanske dollar og canadiske dollar stilles dog til rådighed samme dag.
  • SEPA-overførsel - beløbet stilles til rådighed for modtagers pengeinstitut en bankdag efter ekspeditionsdagen. SEPA er en forkortelse for: Single Euro Payments Area. En SEPA-overførsel er en kontooverførsel i Euro til/fra et af de 27 EU-medlemslande samt Norge, Island og Liechtenstein.

Hvis du ønsker at overføre et beløb til udandet, skal du kende betalingsmodtagers banks SWIFT-adresse/BIC og betalingsmodtagers IBAN-kontonummer eller kontonummer. I alle EU-lande, samt en del andre lande, skal kontonummeret indtastes som et IBAN-kontonummer. Der beregnes et ekstra gebyr, hvis IBAN kontonummer mangler, hvor det er påkrævet.

Et IBAN kontonummer består af både bogstaver og tal, og skal indtastes uden mellemrum. Du kan få IBAN oplyst hos beløbsmodtager.

Læs mere om IBAN her.

Hvis du har brug for hjælp til at oprette en betaling eller overførsel til udlandet i netbanken, kan du hente vores PDF-guide her.  

En overførsel er uigenkaldelig. Derfor kan beløbet som hovedregel kun blive tilbagekaldt, hvis modtager samt modtagers pengeinstitut accepterer dette.

Specielt for SEPA-overførsler

Udover at betalingen skal være i Euro til et af de 27 EU-medlemslande samt Norge, Island og Liechtenstein gælder det også, at afsenders og modtagers bank skal kunne ekspedere betalingen uden manuel efterbehandling. Det skal sikres ved at oplyse SWIFT/BIC-adresse og IBAN-kontonummeret, samt at betalingen effektueres som en SHA, hvilket betyder, at afsender og modtager betaler hver deres omkostninger.

Specielt for overførsler til Australien, New Zealand, Canada og Singapore – på betalinger i SGD

Denne type overførsler kræver fuldt navn og adresse på beløbsmodtager.

Specielt for overførsler i kinesisk valuta CNY, offshore (CNH) samt overførsler til Jordan, Indien og De forenede Arabiske Emirater

Ved disse betalinger skal der altid angives formålskode. Denne skal indtastes i feltet "Besked til Nykredit" i netbanken. Se formålskoderne til de respektive ladne længere nede på siden.

Desuden bør feltet "Tekst til modtagers kontoudskrift" indeholde yderligere information, som f.eks. fakturanummer. Denne information er ikke direkte påkrævet, men der er dog en risiko for, at en betaling kan blive forsinket, hvis der mangler information.

For kinesisk valuta

CNH må kun benyttes i forbindelse med kommercielle transaktioner. Fyldestgørende betalingsformål skal oplyses sammen med evt. betalingsreference. CNH må kun overføres til virksomheder i Hong Kong eller Kina. Privatpersoner må ikke modtage eller afsende CNH-betalinger.

Feltet “Tekst til modtagers kontoudskrift” bør også indeholde yderligere information, som f.eks fakturanummer. Denne information er ikke direkte påkrævet, men der er dog en risiko for, at en betaling kan blive forsinket, hvis der mangler information.

CNH må kun overføres til virksomheder i Hong Kong eller Kina. Privat personer må ikke modtage eller afsende CNH betalinger.

Formålskoder - Kina, Indien, UAE og Jordan

Nyttige links

Kom godt videre