Risikostyring

Nykredit Asset Management har gennem en periode dyrket risikostyring og risikomodellering som en selvstændig disciplin.

Kapitalforvaltning har traditionelt drejet sig om at tilbyde investorerne det størst mulige afkast under hensyntagen til en given risiko. De senere år har desværre lært finansbranchen, at ét er at kunne måle risiko, noget andet er at kunne forstå risikonøgletal og ikke mindst at gribe ind i tide.

Risikostyring- og modellering en selvstændig disciplin

Risikoanalyse er afgørende for, at porteføljemanagere såvel som investorer har de rette forudsætninger for at foretage en given investering. Nykredit Asset Management har gennem en periode dyrket risikostyring og risikomodellering som en selvstændig disciplin.

Fokus på begge sider af mønten

Vi har naturligvis fokus på afkastpotentialet, men ser også på de risikofaktorer, der påvirker afkastet. Budskabet er det samme, men vi ser populært sagt på begge sider af mønten, da afkastpotentialet aldrig må stå alene.

Beregning af risiko

Vi kan – i lighed med andre porteføljeforvaltere – godt fremkomme med et bud på porteføljens forventede afkast på 5 års sigt med 90% sandsynlighed. Men vi kan også, og det finder vi mere retvisende, oplyse om forventet minimumstab i en enkelt måned inden for de kommende 40 måneder.