*c-questionc question887625C2-7BF1-4000-B4A3-B26DC9267EA1@3x2F9E87B5-5CC3-4957-855A-0368FBC07B2C@1xGroup 13-Group 13-Group 13+Group 13+c-questionflag-enStroke 1Stroke 1
Artikel Investeringsmarkeder | 4 min

Danskerne er vilde med danske aktier – det kan koste afkast

Danskerne foretrækker danske aktier. I hvert fald viser en opgørelse, at danskernes porteføljer i gennemsnit har en stor overvægt af danske aktier. Den fordeling bør man dog genoverveje, hvis man ikke ønsker at gå glip af afkast.

Nykredit

En ny opgørelse foretaget af Danmarks Statistik viser, at danskerne har en meget stor overvægt af danske aktier i porteføljerne med gennemsnitligt 85% danske og 15% udenlandske aktier. Men er det en god idé? Ikke hvis vi ser på afkastet og sammenligner med det omvendte scenarie over en treårig periode – og det er netop hvad formueekspert i Nykredit, Jeanette Kølbek, har gjort.

”Det globale marked har de senere år leveret bedre end det danske marked OMXC25. Ser vi på de seneste tre år, kan vi således konstatere, at den omvendte fordeling havde givet aktionærerne et større afkast. Nuværende fordeling med 85% danske aktier og 15% udenlandske aktier har nemlig givet 3,5% i årligt afkast, mens den omvendte fordeling har givet 7,3% i årligt afkast. Det er en forskel på 3,8% hvert år”, siger Jeanette Kølbek.

Spredning er redning

Selvom afkastforskellene i dette eksempel minimeres på den lange bane – over en tiårig periode er afkastforskellen kun  0,6% årligt i danske aktiers favør - bekræfter eksemplet stadig, at rådet om at sprede sine investeringer ikke kan gentages nok, siger Jeanette Kølbek.

”Det er en gylden regel, når man investerer, at man skal sprede sine investeringer på tværs af markeder, sektorer og virksomheder. Det giver en større risikospredning - og kan samtidig, som beregningerne her viser, bidrage til et højere afkast. Mit råd er, at man løbende genbesøger sin investeringsstrategi og justerer den, hvis der er opstået for stor en ubalance. Spørg dig selv: Ville jeg i dag have investeret, som depotet er nu? Er svaret nej, bør man måske justere lidt i porteføljen og genskabe en fornuftig balance”, lyder det fra Jeanette Kølbek.

Læs mere om risikostyring

Model.Name photo

Jeanette Kølbek

Wealth Expert: Provides insight into personal finance as well as current consumer trends in savings, pension and investment. Helps Danes navigate safely through the landscape of personal finance and optimise their wealth planning to obtain lifetime financial security.

Relaterede Artikler

Artikel Investeringsmarkeder
18. September, 2024

Rundt om det amerikanske valg 2024

Amerikanerne står over for et afgørende valg 5. november i år. Et valg, der kan få betydning ikke bare for USA, men for hele verden i mange år frem. Chefstrateg Frederik Engholm giver i denne analyse et overblik over de mest afgørende politiske forslag fra Harris og Trump, og sit bud på de økonomiske og markedsmæssige konsekvenser.
Artikel Investeringsmarkeder
13. September, 2024

ECB: Ny rentenedsættelse, men kun vage løfter om fremtiden

Helt som ventet blev torsdagens møde i den europæiske centralbank brugt til at levere en nedsættelse af indskudsrenten på et 0,25 procentpoint fra 3,75% til 3,5%. Der kom kun vage signaler om fremtiden.
Artikel Investeringsmarkeder
9. September, 2024

USA: Jobvæksten stiger i august, men juni/juli nedrevideres

USA's beskæftigelse steg i august med 142.000 personer. Det var lidt under forventningen om jobvækst på 165.000, men en pæn stigning fra 89.000 i juli (revideret ned fra 114.000). Jobrapporten rokker ikke ved Nykredits forventning om rentenedsættelse på 0,25 procentpoint 18. september.